Luk
Bag om af Oskar Buus 4 okt. 2025

Vi er så fucking trætte – men vi står sammen

Nogle gange giver et samarbejde bare mening. Sådan havde vi det, da vi spurgte Line Jensen, om hun havde lyst til at lave en plakat sammen med os. Hendes streg rammer lige ned i det, vi gerne vil med Søster til Søster: sige noget enkelt, men skarpt, om ulighed, fællesskab og kampen for at skabe forandring.

Line sagde heldigvis ja – og resultatet er blevet “FUCKING TRÆT”, en plakat, som kan betyde alt muligt forskelligt, alt efter hvem du er, og hvor du hænger den op. For ja, vi er trætte. Trætte af kasser, der gør det svært at vokse. Trætte af at skulle mase os ind i rammer, der ikke passer. Trætte af, at ulighed stadig fylder så meget.

Men samtidig er vi også fulde af energi, når vi oplever, at flere og flere siger fra og tager del i kampen. Ligesom Line selv skrev, da vi lancerede plakaten: “Jeg bliver så glad, når nye kræfter melder sig på banen og tager kampen op mod usynlig uretfærdighed mellem kønnene.”   Sælges eksklusivt gennem Søster til Søsters webshop

Overskuddet fra Line Jensen x Søster til Søster går til at styrke vores arbejde med at gøre ulighed synlig og skabe mere viden og fællesskab omkring kvinders sundhed og livsvilkår.

Vi er stolte af samarbejdet og håber, I tager lige så godt imod plakaten, som vi selv har gjort. Den er oplagt som gave til én, du holder af  eller til dig selv, hvis du gerne vil have noget på væggen, der både er æstetisk og meningsfuldt.

Om plakaten

  • Findes i A3 og i A2 – signeret og nummereret (1–50).

  • Blå tryk på svag lyserød baggrund.

  • Trykt på 200 g offsetpapir.


Oskar Buus

Oskar er redaktør og skribent for Søster til Søster, hvor han bidrager med både redaktionelt arbejde og egne artikler. Med et skarpt blik for samfundsdebatten og et særligt fokus på ligestilling og køn, skriver Oskar om emner, der udfordrer normer og inviterer til refleksion. Han er optaget af at skabe et rum, hvor forskellige stemmer bliver hørt, og hvor både erfaring og viden kan deles på tværs af køn, generationer og perspektiver.