Make conversations cool again!

Kære læser,

Så hvad skriver man i sit debutindlæg hos Søster til Søster? Der er rigeligt med relevant stof at gå i krig med.

I disse år skal man nok have levet under en sten, for ikke at have hørt ordene ‘ligestilling’ og ‘feminisme’. Navnligt i samfundsdebatten, tv, sociale medier og for manges vedkommende også i samtaler med familie, venner og kollegaer. Hvordan begreberne opfattes og portrætteres som godt, skidt eller lunkent, er dog meget forskelligt.

Jeg oplever, at debatten i flow-medierne (tv og radio) i dag ofte fremstår meget sort/hvid, hvor for-siden og imod-siden af moderatoren opstilles i hvert sit ringhjørne for efterfølgende at blive fløjtet ind til boksekamp. Ikke sjældent udvikler samtalen – eller kampen – sig til et kor, der i dyb disharmoni, taler i munden på hinanden frem for at søge et fælles ståsted eller udvise oprigtig nysgerrighed for modpartens synsvinkel.

Tilbage sidder jeg som seer eller lytter noget blæst bagover af en opkørt, negativ stemning, men tager samtidigt mig selv i, at blive revet med af stemningen, og tænke lige så polariseret som den jeg “holdt mest med”. Virkeligheden er dog sjældent og heldigvis så endimensionelt, som medierne nogle gange maler det, og jeg bilder mig ind, at gennemsnitsmennesket heller ikke er det.

Når debatten dræner

Når jeg befinder mig i diverse sfærer, bemærker jeg, at det virker som om, at massen langt hen ad vejen står af debatten, fordi den dræner. Det er der ikke noget at sige til; hvis du forsøger at blande dig i debatten i dag, er der nemlig stor risiko for, at du bliver udskammet eller latterliggjort. Det kan være at din holdning sables ned af folk med en anden holdning end din, men det kan også være at du ytrer, at du ønsker at blive klogere på, hvad det dér ligestilling og feminisme reelt går ud på, men ender med at blive udstillet som uvidende.

“Måske er du en mand, der forsøger at vise, at du udøver feminisme, men får at vide, at det ikke rækker tilstrækkeligt.”

For kvinders vedkommende ved vi fra forskning, at måden de bliver mødt kritisk på, i højere grad end mænd, bliver møntet på deres køn. Slutteligt virker det til, at der altid eksisterer et fast panel af mennesker, der er parat til at fortælle dig, at din oplevelse ikke er legitim.

Mere dialog, mindre monolog

Jeg savner derfor samtalen. Hvornår stoppede vi egentlig med at tale respektfuldt med hinanden, ikke blot på trods af forskellige standpunkter, men på grund af det? Mit ønske for 2025 er derfor mere dialog og mindre monolog.

Med forandringerne der for eksempel sker i USA lige nu, har jeg reflekteret over, hvad man kan tage ved lære af dette. Man kunne uden tvivl skrive mange tykke ringbind omkring den amerikanske præsident, den nuværende administration samt MAGA-bevægelsen – og det skal der nok blive gjort. Jeg er bare langt mere interesseret i at belyse, hvad der ligger til grund for den politiske bevægelse, der foregår, herunder særligt tilbagetoget af kvinders rettigheder disse år – noget der i øvrigt ikke kun er forbeholdt USA.

Svaret på dette er selvfølgelig sammensat og kan derfor ikke svares entydigt, men alligevel tegner der sig nogle tendenser, der går igen i radikale bevægelser, hvad end deres politiske eller åndelige ståsted er.

“Når nuancerne udviskes og samtalen stopper, vokser rigiditeten frem.”

Uenighed kræver respekt

Op igennem historien findes talrige eksempler på, at når nuancerne udviskes og samtalen stopper imellem mennesker med forskellige ståsteder, så vokser rigiditeten frem og mennesker grupperer sig i hvert sit boksehjørne.

Ingen er i øvrigt undtaget; det gælder både feministen så vel som misogynisten og alt indimellem.

“Den vigtigste muskel man kan søge at træne livet igennem, er ens evne til at lytte og udvise respekt – særligt når du er uenig!”

Medierne har magt – og de skal bruge den med omhu

Uanset hvad man måtte mene om sociale medier, er det en meget stor katalysator for uenighed og spredning af misinformation. Men de store SoMe-mastodonter er svære at rykke på, selvom visse EU-direktiver forsøge på det på vores side af jorden.

Det kan derfor føles hjælpeløst at være vidne til tonen på de sociale medier, men det er her hvor vi som individer har muligheden for at kaste ringe i vandet. Jeg har faktisk mulighed for både på SoMe og i den fysiske verden at tænke over hvordan jeg agerer – og det samme gør sig gældende for vores medier.

Kære medier og medieværter: faciliter den gode samtale lidt mere. Vis holdsport i stedet for en boksekamp, for nu at blive i den analogi.

Så selvom der – for at vende tilbage til indledningen – er nok at gå i krig med, er krig ikke løsningen fra mit perspektiv, hverken i fysisk eller verbal forstand. Historisk set har konflikter vedrørende komplekse problemer aldrig udelukkende blevet løst ved at møde modstanderen ved krigsførelse.

Nogle af de mest indviklede, gordiske knuder igennem tiden er blevet løst ved, at to eller flere parter over tid har nærmet sig hinanden lidt og gået på kompromis med deres ideologi, handlinger eller værdisæt.

Sådan kan man måske drage paralleller til nutidens debat om dem der sidder i “feminisme-lejren” og dem der har pakket teltet og forladt lejrskolen; måske forstår ingen af parterne hinanden, men vi må tage ansvar og forsøge.

For hvad er et samfund uden samtalen?

Make conversations cool again!