Hvad er en feminist?

Feminisme betegner en række ideologier og samfundsbevægelser, der historisk har arbejdet for kvinders rettigheder og mod de samfundsskabte uligheder mellem kønnene. Målet har været at sikre kvinder samme adgang til uddannelse, arbejde, politisk deltagelse og personlig frihed som mænd. Ordet feminisme blev første gang anvendt i Frankrig i 1880’erne og bredte sig hurtigt til bl.a. England og USA. I Danmark har man traditionelt brugt betegnelsen kvindesagen, mens ordet feminist længe var forbundet med forestillinger om radikale eller normbrydende kvinder. Det betød, at mange har taget afstand fra begrebet, selvom de har støttet mærkesager som ligeløn, fri abort og deling af husarbejde.

Feminisme er ikke en entydig bevægelse, men rummer forskellige retninger. Klassisk liberal feminisme har fokuseret på juridisk ligestilling og lige adgang til samfundets institutioner, mens marxistisk og socialistisk feminisme har set kvindeundertrykkelse som et resultat af kapitalistiske strukturer. Siden årtusindskiftet er begrebet blevet udvidet med nye perspektiver som queerfeminisme og intersektionalitet, der undersøger, hvordan køn interagerer med faktorer som race, klasse og seksualitet. Hvor feminismen tidligere primært handlede om kvinders vilkår, omfatter den i dag ofte også mænds ligestilling og rettigheder for LGBT+-personer. Feminisme kan således forstås både som en ideologisk kamp for ligestilling og som en bredere samfundsanalyse af kønsbaseret ulighed.

Feminismens historie

Feminismens historie bliver ofte beskrevet i bølger, selvom denne model ikke fanger hele bevægelsens mangfoldighed. Modellen er dog nyttig som en overordnet struktur, hvor hver bølge forbindes med bestemte historiske perioder og tematikker.

Den første bølge fandt sted fra midten af 1800-tallet og frem til 1920’erne og havde fokus på kvinders basale rettigheder, særligt stemmeret, ejendomsret og adgang til uddannelse. Mange af de kvinder, der engagerede sig i denne periode, kom fra samtidens sociale reformbevægelser som abolitionismen og temperance-bevægelsen. Kvindesagen blev en del af en bredere kamp for samfundsforandring. I USA kulminerede denne bølge med vedtagelsen af den 19. forfatningsændring i 1920, som gav kvinder stemmeret. I Danmark fik kvinder stemmeret i 1915.

Den anden bølge begyndte i 1960’erne og tog fart i 1970’erne. Her udvidedes fokus fra juridiske rettigheder til sociale og kulturelle uligheder. Feminister kæmpede for ligestilling på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i lovgivningen – og satte samtidig spørgsmålstegn ved kønsroller, seksualitet og magtstrukturer. I Danmark blev rødstrømpebevægelsen en central aktør i denne periode. Bevægelsen havde både en ideologisk og aktivistisk tilgang og brugte begreber som patriarkat og strukturel undertrykkelse. Samtidig udvidedes deltagelsen til flere grupper, herunder kvinder med forskellige etniciteter, klassebaggrunde og seksuelle orienteringer.

Den tredje bølge opstod i 1990’erne og havde et kritisk blik på de tidligere bølger, som ofte havde været præget af hvide middelklassekvinders perspektiver. Tredjebølgefeminister lagde vægt på forskellighed og på, at køn ikke kan forstås isoleret fra fx race, klasse, seksualitet og religion. Identitetspolitik og intersektionalitet blev centrale begreber. Denne bølge er desuden kendetegnet ved en kritisk tilgang til normer for femininitet og en åbenhed over for forskellige måder at være kvinde eller ikke-kønnet på.

Nogle mener, at der i dag er opstået en fjerde bølge, kendetegnet ved digital aktivisme og globale bevægelser som #MeToo. Denne bølge kombinerer intersektionelt fokus med konkrete kampagner mod sexisme, chikane og kønsbaseret vold – ofte med brug af sociale medier som platform. Hvorvidt dette skal betegnes som en selvstændig bølge, eller blot en videreudvikling af den tredje, er dog genstand for debat.

Har vi ligestilling i Danmark?

Formelt set er ligestilling mellem kønnene forankret i både menneskeretten, EU-retten og dansk lovgivning, herunder ligestillingsloven og ligebehandlingsloven . Disse love sikrer, at kvinder og mænd har lige rettigheder og muligheder. Men når vi ser på praksis, tegner der sig et mere komplekst billede.

Statistikker viser, at kvinder i Danmark i gennemsnit tjener 14,4 procent mindre end mænd. Selv når man tager højde for faktorer som erfaring og fravær, kan 15 procent af lønforskellen ikke umiddelbart forklares . Derudover er kvinder underrepræsenterede i ledende stillinger og politiske poster. For eksempel udgør kvinder kun en mindre andel af borgmestre og departementschefer .

Når det kommer til barsels- og forældreorlov, tager kvinder omkring 94 procent af den samlede orlov, hvilket påvirker deres karrieremuligheder og økonomiske situation . Samtidig har næsten hver anden kvinde i Danmark været udsat for fysisk vold, trusler om vold eller seksuel vold, hvilket er over EU-gennemsnittet .

Disse tal indikerer, at selvom vi har opnået formel ligestilling, eksisterer der stadig betydelige udfordringer i praksis. Det er derfor vigtigt at fortsætte arbejdet med at identificere og adressere de strukturelle og kulturelle barrierer, der hindrer reel ligestilling i Danmark.

Litteratur:

https://menneskeret.dk/koen-ligestilling (besøgt April 2025)

McAfee, Noëlle, Ann Garry, Anita Superson, Heidi Grasswick, and Serene Khader, “Feminist Philosophy”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Spring 2024 Edition), Edward N. Zalta & Uri Nodelman (eds.), https://plato.stanford.edu/archives/spr2024/entries/feminist-philosophy/

https://lex.dk/feminisme (besøgt April 2025)

https://www.jofreeman.com/feminism/waves.htm (besøgt April 2025)