Undervisningsmateriale holder børn fast i gamle kønsroller

Hvem peger pilen egentlig på?

Efter længere tids indsigt i Søster til Søsters arbejde med køn og ligestilling står det klart for mig, hvor gennemgribende kønsnormativt store dele af undervisningsmaterialet i den danske folkeskole stadigt er. En af de første gange jeg blev bevidst om denne problematik var, da Søster Til Søster udgav et vidnesbyrd fra en dansklærer som var blevet noget chokeret over det undervisningsmateriale hun var blevet stukket i hånden.

Undervisningsmaterialet indeholdte sætninger som ”drengene spillede fodbold” og ”pigen skærer løg”. Dansklæren modsatte sig, og videregav ikke materialet til sine elever. Efterfølgende indgik hun en aftale med forlaget om, at gennemgå alt undervisningsmateriale fra 0.-9. klasse. Denne dansklærer var vågen og vaks, men med det pres den danske folkeskole i forvejen lever under, kan vi så som samfund forvente at alle lærere systematisk gennemgår alt undervisningsmateriale for kønsstereotypiske forestillinger? Eller hvem har ansvaret?

Vi bliver alle sat i bås

Og nu vil flere måske spørge sig selv: ”Og hvad så? Jeg har da ikke taget skade, jeg kan godt tænke selv”. Og lige netop her har vi problemet. Når disse problematikker er oppe og vende, har folk en tendens til at tage debatten på individniveau. For ja, vi kan godt tænke selv, men vi er alle formet af vores møde med omverdenen. Når den omverden konsekvent fremstiller piger i omsorgsroller, i kreative fag og i en passiv rolle, så har det en kæmpe påvirkning på det selvbillede og de forventninger der er til egne evner. For med én kønsnormativ fremstilling, bliver alle sat i bås. 

Den almennyttige fond, Villum Fonden, beskriver bl.a. denne problematik i en rapport fra 2019. Her beskrives der bl.a. hvordan det er en udfordring at STEM-fag har svært ved at rekruttere kvinder. Disse fag opfattes ofte som rigide og som fag hvor der ikke er fokus på selvrealisering. Dette hænger ifølge Villum Fonden sammen med, at børn og unge i en tidlig alder møder kønsstereotype forestillinger om, at bl.a. matematik og tekniske evner er mere naturligt for drenge end for piger. De mener ydermere, at der hvor man kan sætte ind, er ved at have fokus på naturfagsdidaktikken i folkeskolen. Bl.a. mener de, at lærere skal have et større fokus på dialogen omkring piger og STEM-fag og at læreruddannelsen inkluderer et kønsperspektiv (Villum 2019, DAMVAD Analytics 2016, DEA 2019b, Henriksen et al. 2015).  

Hvem har ansvaret?

Jeg kunne nævne et hav af konsekvenser det har for børn og unge, at undervisningsmaterialet i den danske folkeskole er så kønsstereotypt som det er. For eksempel at piger og drenge vokser op med forestillingen om, at bestemte aktiviteter, fag eller fremtidsdrømme ikke er ”for dem”, og at disse stereotyper kan skabe selvopfyldende profetier, så de internaliserer at deres køn bestemmer deres evner.

Måske vi allerede godt kender det hav, eller også har nogle vigtige personer i jakkesæt valgt at prioritere økonomi og ressourcer anderledes, så vi ikke dykker for meget ned i det. Men det synes jeg vi skylder vores børn og unge; og vores folkeskole. At forlagene og de fagprofessionelle forpligtes til det ansvar det er, at udgive og undervise, så der fremstilles et mere realistisk og mangfoldigt Danmark. For når børn kun ser halvdelen af virkeligheden, vokser de op med halve muligheder. En skole, der reproducerer snævre kønsroller, fastholder gamle magtstrukturer og skaber skævhed længe før børn selv får mulighed for at udfordre dem. Det er uacceptabelt i et samfund, der bryster sig af ligestilling og lige adgang til uddannelse.

En folkeskole, der skal løfte alle børn, må vise dem alle typer mennesker, livsformer og ambitioner. Mangfoldige fortællinger er ikke ’nice to have’ – de er nødvendige, hvis vi vil skabe lige vilkår. Kønsstereotypt undervisningsmateriale bør ikke bare kritiseres, det bør udfases. Offentlig finansieret undervisning skal ikke reproducere 1950’ernes kønsbilleder. Det skal danne børn til det 21. århundrede.