Debat: Kan man hjemmepasse og samtidig kalde sig feminist?

Hvordan kunne jeg hjemmepasse vores datter og samtidig kalde mig feminist?

Den stille ambivalens

Det var ikke et spørgsmål, jeg i starten talte højt om. Det var som om, at jeg ikke turde. Så jeg delte ikke mine tanker med nogen. Men ambivalensen lå der. Hvordan kunne jeg se mig selv som en del af en bevægelse, der kæmper for kvinders rettigheder og ligeværd, nu hvor jeg havde planer om at “bevæge mig baglæns og bremse udviklingen” ved ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter min barsel?

I starten beroligede jeg mig selv med, at jeg jo stadig bare var på barsel, for så brød jeg ikke med normerne. Men i løbet af min barsel og den første tid som hjemmeforælder voksede konflikten inde i mig. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i den tankestrøm, der væltede gennem mig, og det mit hjerte forsøgte at fortælle mig.

Mit hoved og mit hjerte trak i hver sin retning

Mit hoved fortalte mig, at vejen til ligestilling kom gennem økonomisk ligestilling og uafhængighed fra min partner. Det var den grundlæggende logik i den brede politiske argumentation, når der blev diskuteret alt fra øremærket barsel og deltidsarbejde. Imens fortalte mit hjerte mig, at jeg aldrig havde følt mig mere ligestillet og fri end lige nu, hvor jeg levede lige præcis det liv, som var det rigtige for mig – hjemme med min datter.

Er det anti-feministisk at vælge hjemmet?

Det tog mig flere år at lande i, at jeg ikke foretog mig noget anti-feministisk. Var jeg vendt tilbage til arbejdsmarkedet efter endt barsel, havde det ikke været mit valg, men derimod et valg taget med afsæt i strukturelle normer og forventninger. Var jeg vendt tilbage, så havde jeg ikke følt mig fri og uafhængig, men tvunget og bundet af forventninger, som jeg ikke havde lyst til at leve op til.

En ny kamp for frihed

Jeg fik øje på det paradoksale i, at kvinder der trækker stikket fra arbejdsmarkedet for en stund, gøres til modsætninger af tidligere feministiske bevægelser, der netop kæmpede for frihed til at træffe egne livsvalg og frigørelse fra samfundets maskuline normer om, at kvinder hørte til i hjemmet. Tidligere generationers medsøstre kæmpede for at frigøre sig fra hjemmet og for at kunne træde ind på arbejdsmarkedet på lige vilkår med mændene. Nu kæmper en række kvinder for deres ret til at træde ud af arbejdsmarkedet og frigøre sig af samfundets maskuline, økonomiske normer. Fra mit perspektiv er det den samme kamp – kampen for kvinders frihed til at leve det liv, som de finder bedst.

Politik og økonomi spiller en afgørende rolle

Derfor skal de økonomiske konsekvenser, som forskellige livsvalg medfører, ikke negligeres. Nogle valg skaber større skævvridninger mellem mødre og fædre end andre. Det gode er, at det kan vi gøre noget ved, for skævvridningerne skabes i høj grad gennem politiske beslutninger.

Tag eksempelvis ægteskab, hvor pension i 2007 blev taget ud af formuedelingen. Det stiller forældre, der går hjemme eller på nedsat tid i en årrække, økonomisk ringere, end hvis pensionen var forblevet en del af formuedelingen. Et andet eksempel er, at forældre der modtager tilskud til hjemmepasning udelukkes fra arbejdsmarkedet, da man ikke må modtage tilskuddet og have anden indkomst. Det medfører bl.a. at iværksættere lukker deres forretninger, og at sygeplejersker, der har deres børn hjemme i hverdagene, ikke kan tage en weekendvagt, selvom de brændende ønsker at hjælpe deres kolleger og opretholde tilknytningen til deres fag.

En ændring i pensionslovgivningen og muligheden for lønindkomst ved siden af tilskud til hjemmepasning fikser ikke den økonomiske skævvridning mellem forældre, men det vil være vigtige skridt på vejen til at sikre kvinders frihed til at leve det liv, som de finder bedst – uden at det belaster deres økonomiske ligestilling og uafhængighed i sådan en grad, som det er tilfældet i dag.

Frihed er ligestilling i sin grundform

Så ja, kære feminist, du kan sagtens gå på deltid, helt forlade arbejdsmarkedet for en stund eller arbejde solen sort uden at foretage dig noget anti-feministisk. For friheden til at leve dit liv, som du finder det bedst, dét er ligestilling i sin grundform.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning