Hvad er TERF’s og hvem er bange for køn?

En af de strømninger, der rører meget på sig i disse dage, er den gender-kritiske gren af feminisme – også kaldet TERF’s (transekskluderende radikalfeminister). Og den bærende søjle indenfor queerteori, Judith Butler, har udgivet Who’s Afraid of Gender? (2024) (dansk: Hvem er bange for køn (2024)), hvor hun kommer til undsætning med forklaringer på de transfobiske strømninger, vi ser i dag.

Judith Butler og queer-teori

Judith Butler (hun/hende/de/dem) er mest kendt for Gender Trouble (2006), hvor hun introducerer at behandle køn som noget, vi performer og skaber sprogligt. Hun diskuterer desuden distinktionen mellem biologisk køn (sex) og sociokøn/de sociale forventninger, der pålægges henholdsvis mænd og kvinder (gender).

Hvad er TERF’s?

Feminisme i dag har udviklet sig til en ambition om at favne bredt, og ikke kun advokere for ciskvinders rettigheder. TERF’s er en gren af feminisme, som mener, at feminister, som forsvarer ideen om gender/sociokøn, dermed benægter realiteten af sex/det biologiske køn. De ser gender som en konstruktion, og dermed som noget kunstigt og falskt.

Butler argumenterer for, at ved at ville definere transpersoner ud fra deres biologiske køn, sender man dem tilbage til deres deadnames og benægter deres eksistens. Samtidig har TERF’s en opfattelse af ejerskab over kønskategorier, særligt kvindekategorien, og en opfattelse af, at de kender transpersonernes sande eksistentielle virkelighed bedre end transpersonerne selv gør.

Radikalfeminisme, som TERF’s er en gren af, er en kompromisløs variant af feminisme, hvor man ønsker et radikalt opgør med patriarkatet. En af de mest kendte radikalfeminister er Andrea Dworkin, der ligesom mange andre radikalfeminister mener, at porno er kvindeundertrykkende for de specifikke kvinder i industrien og symbolsk undertrykkende for alle andre kvinder.

TERF’s grundlæggende agenda er, at ville beskytte ciskvinder fra transkvinder, og mener, at køn er noget binært – dét man er født som.

Frygten for transkvinder bunder i frygten for mandens vold, som bliver projiceret over på transkvinder. Denne frygt understøttes af stereotyper fra popkultur, film, serier og bøger med narrativet om transkvinden som en bedragerisk mand i kvindetøj. Det er et narrativ, som bliver reproduceret i J.K. Rowlings krimiserie om Cormoran Strike, udgivet under mandligt pseudonym, særligt i den femte bog i rækken Troubled Blood (2020). Rowling har også brugt en del af sine indtjeninger fra Harry Potter-franchisen til at støtte transfobiske organisationer, eksempelvis For Women Scotland, som i april 2025 fik indført i den skotske højesteret, at den juridiske definition af kvinde er afgjort af kønnet, man bliver tildelt ved fødslen, hvilket har ledt til, at mange boykotter den kommende Harry Potter-serie på HBO.

Elitesport og transpersoner

Elitesport er et område, hvor transkønnethed (og køn generelt) bliver diskuteret i særligt høj grad. Her forsvarer Butler kvindelige atleter, trans- såvel som ciskønnede, ved at ciskvinders naturlige niveau af testosteron varierer voldsomt, og transkvinders transition påvirker deres krop således, at de ikke har nogen fysisk fordel i forhold til ciskvinder.

Butler argumenterer også for, at det ikke er mandlig pubertet, som gør en person til en dygtig atlet, men eksempelvis fri adgang til en tennisbane. Det er altså nærmere de socioøkonomiske omstændigheder, der er afgørende.

Hvis man vil blive klogere på transpersoners rettigheder i verden, kan man udforske ILGA’s Rainbow Map and Index.

Litteratur

• Butler, Judith. Who’s Afraid of Gender? Penguin Random House UK, 2024.
• Butler, Judith. Hvem er bange for køn? Klim, 2024.
• Butler, Judith. Gender Trouble. Routledge, 2006.
• Lerhard, Johanne. “J.K. Rowlings seneste påfund kan få »frygtindgydende konsekvenser«, mener kritikere”. Politiken, 30. maj 2025.
• “DANMARK NR. 3 I EUROPA PÅ LGBT+-RETTIGHEDER”. Webmagasinet Kønformation. Kvinfo, 12. maj 2023.